Øvrige funktioner
Det, der binder det hele sammen – og gør MinistryHub tryg at bruge.
Din egen forside
Forsiden viser det, der er vigtigt for dig: dine opgaver, dine distrikter, din rapport og de næste arrangementer. Hver rolle får sine egne bokse – sekretæren ser fx, hvem der mangler at indberette.
Tryk på "Tilpas forsiden" for at flytte boksene derhen, hvor du vil have dem.
Påmindelser på telefonen
Få en påmindelse, før du har en opgave – ved møderne, ved standen eller en samling – og når et distrikt er ved at udløbe. Du vælger selv, hvornår du vil have dem.
Beskederne er krypterede, så Apple og Google ikke kan læse dem.
Opslagstavle
Meddelelser, dokumenter, breve og arrangementer samlet ét sted. Ældste og menighedstjenere kan lægge filer op, og nye versioner af en fil gemmes, så man altid kan finde den forrige.
Ferie og utilgængelighed
Skal du på ferie eller er du forhindret? Meld det i appen, så bliver du ikke foreslået til opgaver i perioden. Kun du kan se din bemærkning – andre ser kun perioden.
Roller og adgang
Alle kan logge ind, men hver rolle ser kun det, den skal bruge. Forkyndere ser planerne og deres egne opgaver. Ældste, sekretær, distriktstjener, litteraturtjener og de andre får adgang til netop deres område.
Menighedens systemadministrator styrer login og roller – men kan ikke selv se personoplysninger.
Sikkert login
Log ind med ansigt eller fingeraftryk i stedet for en adgangskode. Roller med adgang til personoplysninger bruger desuden to-trins-login, og en konto låses efter for mange forkerte forsøg.
- Forkyndere kan forblive logget ind på deres egen telefon.
- Mister man telefonen, kan man logges ud på alle enheder.
Dansk og engelsk
Hver person vælger sit eget sprog under Min konto. Menuer, knapper, datoer og påmindelser følger med. Arbejdshæftet hentes på menighedens sprog fra jw.org.
Flere sprog kan tilføjes med en oversættelsesfil.
Som en app på hjemmeskærmen
MinistryHub virker i browseren på alle telefoner, tablets og computere. Læg den på hjemmeskærmen, så åbner den som en app – uden App Store eller Google Play.